Om Vaskavulla Knit


Jeg hedder Thea Rytter og jeg er 29 år.
Jeg designer og skriver strikopskrifter i eget navn. Mine opskrifter sælges blandt andet hos Woolspire og har også været i det norske magasin Garn. Lige nu ved at skrive min første strikkebog, der udkommer på People’s Press i februar 2018– en strikkebog, der ikke bliver som de andre.
Jeg er uddannet cand. mag. i dansk og film- og medievidenskab og er autodidakt strikopskriftmager og fotograf; det er med andre ord lysten, der driver den del af værket. 
Jeg har en forkærlighed for den nye strikker – mine opskrifter skal være nemme at forstå, også selvom man ikke har læst en strikkeopskrift før. Jeg mener at strik er et håndværk og en hobby, som alle kan have glæde af, så jeg ekskluderer ingen.
Mine designs er inspireret af Norden og naturen. Jeg holder af enkle linjer og strukturstrik, så garnet får en så stor rolle som muligt i det færdige resultat.
Vil du kontakte mig for samarbejde eller spørgsmål så skriv til vaskavullaknit@gmail.com så vender jeg tilbage hurtigst muligt.