Det gode design - om nedskæring af teknikker

Da min bog først var sendt i trykken, så ramte jeg et strikke-dødvande... Og der gik næsten en hel måned, uden at jeg strikkede noget som helst. Jeg slog op til enkelte projekter, men fik aldrig strikket mere end en enkelt ribkant, og "følte det ikke" rigtig... Jeg havde givet alt, hvad jeg havde i mig; al tid, al kreativt overskud. Sidst jeg havde den fornemmelse, var da jeg afleverede mit speciale. Hjernen, der har arbejdet på højtryk, overarbejde, så længe, og derefter, så snart den kan, bare lukker ned. Og i en hel måned kunne den kun bruges til at gennemføre de mest basale ting - sove, spise, gå på arbejde. Og selvfølgelig være tre børns mor. Så ja, jeg har selvfølgelig også nok at se til, selvom jeg ikke skriver bøger hele tiden.

Men nu er bogen der! BOGEN! og det er så skønt. Den har nu ligget på hylderne i butikkerne i 2,5 uge, og jeg er så glad for al den positive respons, jeg har fået. Den er blevet taget imod præcis, som jeg havde håbet, og min "no nonsense"-strikkefilosofi er blevet meget bedre modtaget, end jeg havde håbet/frygtet.... Du kan købe bogen mange steder, fx her hos Saxo: https://www.saxo.com/dk/ingen-strikkedarer_thea-rytter_hardback_9788771599589

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg med min bog og med min generelle tilgang til det håndværk, det er, at strikke, gerne vil gøre op med noget af det småsnobberi, jeg nogle gange støder på i strikkebranchen. Og her handler det ikke om snobberi i forhold til kvalitet af garn osv., men "snobberi" i forhold til, hvordan man strikker "rigtigt"... Jeg troede egentlig lidt, at jeg stak hele klør fem ind i et hvepsebo, når jeg sådan valgte at lave en bog helt uden forkortelser og med en meget laissez faire tilgang til, hvordan man skal gøre tingene. Men det viser sig jo, at flere af jer har skrevet til mig "endelig er der nogen der siger det jeg tænker!"... Og det betyder ikke, at man ikke må nørde strik i detaljer, der er avancerede og udfordrende, tværtimod - det skønne ved strik er jo netop, at der hele tiden er nyt at lære. Men nørderi er jo også noget helt andet end snobberi, og jeg tror bare på, at hvis man starter med en succesoplevelse, så er man også meget mere motiveret for at tage den skridtet videre til nørdeniveau. Og for mig er mit strikkenørderi jo blevet, at jeg gerne vil forsøge at springe over hvor gærdet er lavest - simpelthen lave smukke og anvendelige designs, hvor selve det, at det skal kunne strikkes af langt de fleste, er blevet et kreativt benspænd for mig, som jeg finder det sjovt at arbejde omkring. Dvs. at jeg netop nørder detaljerne for at se, om jeg kan finde en smutvej, hvor udtryk og udførsel går op i en højere og simpel enhed.

Og det er også det, jeg synes kendetegner et godt design og dertilhørende opskrift. Jeg hørte engang en eller anden modedims sige, at det ikke nødvendigvis var et udtryk for god smag at være iklædt Chanel fra top til tå - det var bare et udtryk for, at man havde mange penge. Det var et større udtryk for god smag, hvis man kunne finde ud af at parre sit Chanel med H&M og genbrug. Ligesådan har jeg det med tilgangen til mine designs - det er ikke nødvendigvis et svært eller avanceret design eller en udfordrende opskrift for den garvede strikker, bare fordi det er plastret til med snoninger, hulmønstre, venderækker, tabte masker osv.; det er et godt design, når det er funktionelt, sidder godt og er nemt at udføre men måske ser sværere ud, end det er. Rene linjer. Så er selve designet og opskriften god - i virkeligheden synes jeg, at jo flere avancerede teknikker, jeg kan skrabe bort og stadig få det samme resultat, jo federe er det. Det er vel en form for minimalisme-motivation egentlig.

Så det er ofte sådan, jeg arbejder; jeg finder ud af, hvad jeg vil lave, hvilken form og udtryk og så regner jeg bagud: Hvad kan jeg undvære i teknikkassen, kunne man strikke det fra vrangen/siden/nedefra så man fik formen osv.

Et af de designs, hvor jeg selv synes, at det er lykkedes rigtig godt at skære ned på teknikker og samtidig opnå et virkelig godt resultat er ved min Thit cardigan - den består af to stykker, der strikkes ens, og så sys den sammen i ryggen.

Det er en af de første opskrifter, jeg lavede, men beviser egentlig en pointe, jeg også har med i min bog, nemlig den, at selvom man ikke er så erfaren ud i strik, så kan man sagtens lave sine egne opskrifter - man har bare ikke en ligeså stor teknikkasse at tage af, og derfor får man nogle gange en kreativ åbenbaring, så man kan opnå det samme med færre midler.

 

Vi skal jo heller ikke gøre det til større end det er, for det er jo bare, eller måske netop derfor ER det bare, strik... Og jeg elsker at nørde det.


Leave a comment